Vi har grundet situationen med covid-19 måtte foretage en række tiltag, for at sikre mindst mulig risiko for smitte ved afhentning af hamstere. Derfor gælder følgende uden undtagelse:
1. Max én person pr besøg. Det er kun personen der skal have hamsteren der må komme ind. Hvis det er et barn der skal have hamsterne er det ét barn + én voksen. 2. ALLE bærer mundbind eller visir. 3. Betaling foregår via mobilepay eller bankoverførsel(ved bankoverførsel skal det være på forhånd). 4. Der vil være sprit til rådighed, man skal spritte hænder ved ankomst, og det er valgfrit om man også ønsker at spritte inden man går 5. Ved mistanke om sygdom eller mulig smitte hos Jer selv eller Jeres omgangskreds bedes I blive hjemme, og informere herom. Hamsteren skal nok vedblive at være reserveret til i er raske/har negativ test, såfremt der er betalt reservationsgebyr. 6. Hamsteren vil være stillet frem i køkkenet, og der er KUN adgang til køkkenet. Det er ikke muligt at låne WC, se de andre hamstere, bure etc. Hvis man ønsker at se forældre eller inspiration til bure er man velkommen til at kontakte os pr besked eller mail, og så vil vi sende billeder ved lejlighed. 7. Der sættes 15 min af pr hamsterkøber. Stil spørgsmål på forhånd så ekspederingen går så hurtigt som muligt, og kom til tiden. Husk at der ofte er flere/alle fra et kuld der flytter på den pågældende dag, så der kommer sandsynligvis både købere før og efter dig. 8. Handl med omtanke og pas på hinanden. 9. Kontakt mig omgående hvis du har været på besøg og senere har fået konstateret corona.